MitID:

Det er vigtigt at du medbringer MitID den første da, da du skal bruge det til kodeoprettelse.

Mail:

Du vil få tildelt din egen personlige mailadresse mens du er i praktik. Heri vil du modtage links til e-læring, som du skal gennemføre i løbet af de første 14 dage af praktikken.

Intranet: på Sydvestjysk sygehus’ intranet kan du finde information, der ikke direkte har med patienthåndtering at gøre.

Her kan du blive opdateret på lokale nyheder på sygehuset, samt orientere dig om driftsstatus ved eventuelle nedbrud eller opdateringer i IT-systemer. Det er også her du kan finde genveje til de mest anvendte sider, herunder Infonet, IT-portalen, Kantinemenu, COVID-19, Beredskab m.m.

Adgang til intranettet kan kun ske fra PC’ere, der har adgang til sygehusets netværk.

Infonet: er det elektroniske dokumentstyringssystem, der rummer de politikker, retningslinjer og instrukser, der gælder for dit speciale, dit sygehus eller hele Region Syddanmark. Infonettet kan tilgås via Intranettet, når du er på sygehuset. Dog kan du forud for din praktik orientere dig i vores eksterne infonet her. Vi anbefaler at du har orienteret dig i forskellige instrukser forud for praktikstart. Du kan i søgefeltet nederst til venstre taste følgende ID-numre ind:

166541

17664

679875

610781