Du får udleveret et personligt adgangskort på din første dag. Såfremt du ikke er fotograferet forud for praktikstart (eller det er mere end 3 år siden du sidst var på sygehuset i praktik), bedes du senest 14 dage før kontakte følgende og lave en aftale:

Adgangskort og Nøgler

Østergade 80B, 2. sal

Tlf. nr. 7918 3578

Daglig. mell. 8:00 – 15:00 (lukket mell. 12:00 – 13:00)

Det er vigtigt at du er blevet fotograferet, da vi den første dag skal sætte dit adgangskort op for dig.

Kortet fungerer som et nøglekort til indgange og døre samt adgang til sygehusets PC’ere. Kortet skal opbevares forsvarligt og må ikke udlånes til andre.

Adgangskortet er også dit legitimation og navneskilt, som skal bæres synligt, mens du er i klinisk undervisning.

Hvis du i en aften- eller nattevagt møder ind til en låst yderdør, skal du føre adgangskortet op foran kortlæseren og derefter taste de første 4 cifre i dit CPR-nr.

Når du har haft din sidste dag:

  • I Esbjerg skal du aflevere dit adgangskort og nøgle til garderobeskabet i en af postkasserne du finder ved unimaten eller flexgarderoben. 
  • I Grindsted skal du aflevere dit adgangskort til din vejleder eller i informationen.
  • I Brørup skal du aflevere dit adgangskort til din vejleder.